Der er en ny trend i byen, og den er ikke til at overse, selvom den ikke gør meget figur af sig. Trenden er allerede blevet omfavnet af såvel mænd som kvinder, og den går perfekt i tråd med mange af de skandinaviske tendenser, vi har set de senere år.

Kan du gætte, hvilken trend der er tale om?

Der er selvfølgelig tale om den smykketrend, der omhandler smykker i et minimalistisk, simpelt design. Det er f.eks. Izabel Camille smykker, smykker fra Jane Kønig, Pernille Corydon smykker og lignende smykker. Fælles for dem er, at det er stærke danske kvinder, der står bag. De hviler i det simple og det enkle og har omfavnet de smykker, der udstråler simplicitet, elegance og rå udstråling med et feminint touch.

Det, der er så fantastisk ved disse smykker er, at de ikke på samme måde dominerer og overdøver looket, som mange smykkedesigns tidligere har gjort. De skiller sig ud, uden at være larmende, og det gør også, at der er tale om smykker, som langt de fleste kvinder tager til sig og adopterer ind i deres garderobe og smykkesamling. Sortimentet spænder vidt fra øreringe til halskæder og armbånd, og selvom trenden taler sit eget tydelige sprog, så er der masser af plads til individualitet og særlige præferencer.

Vi er vilde med denne simple trend, som vi mener komplimenterer mange af de andre trends, vi ser inden for mode og accessories for tiden. Bl.a. evnen til at mixe på kryds og tværs er vi helt vilde med og ser det bestemt som modreaktion på mange af smykkebrands, som i årevis havde så travlt med at sætte deres personlige præg på deres smykker, at de hurtigt gik af mode eller udelukkende kunne gå sammen med andre smykker fra deres egen kollektion. Denne form for smykker er mere bæredygtig, hvilket går godt i tråd med, hvilken vej samfundet går.

Vi glæder os til at se meget mere til de simple smykker derude.