Det er efterhånden så godt som umuligt at åbne en (net)avis, et socialt medie eller tænde for nyhederne, uden at blive mødt af bekymring og snak om klima og miljø. Den ene forsker efter den anden udtaler, at der skal gøres noget – og helst i går. Derfor er det naturligt, at man som menig privatperson begynder at lede efter måder at hjælpe miljøet. En af de ting, der dog stopper rigtig mange fra at gå fra teori til praksis, er økonomien, for det er jo dyrt at hjælpe miljøet, er det ikke? Sådan kan det være, men sådan behøver det ikke være. Vi har samlet en lille håndfuld måder, du kan hjælpe miljøet, og endda samtidig spare penge på længere sigt.

Spar på vandet
Vand er ikke en uendelig ressource, derfor er det en god idé at spare på vandet. Du kan ved hjælp af nærmest primitive hjælpemidler komme til at spare på vandet, hvilket er godt for miljøet, men det er også godt for din pengepung; jo mindre vand, du bruger, des mindre vandregning får du. Det er rent win/win! Prøv f.eks. den lille timer med sugekop, som du kan sætte fast på klinkerne i bruseren. Den hjælper dig med at holde styr på, hvor lang tid du bruger i badet.

 

Solceller
En af de mest effektive måder at hjælpe miljøet på, er ved at få installeret solceller. Det afskrækker mange, fordi de synes, det er et omfattende projekt, men der findes relativt billige solcelleanlæg, som du kan få installeret af dygtige fagpersoner uden selv at løfte en finger. Det koster selvfølgelig penge, at få anlægget installeret, men derefter vil det spare dig tusindvis af kroner hvert år, og samtidig vil du have gjort en stor forskel for miljøet.

 

Tag cyklen til korte afstande
Det virker så simpelt, men alligevel er det værd at tage med. For vi er glade for biler i Danmark, men miljøet deler ikke vores begejstring. Os fra benzin- og dieselbiler skader både vores luft og vores miljø, så derfor kan det være en god idé at tage cyklen, når der er mulighed for det. På den måde får du motion, så du kan spare fitnessmedlemskabet, og du sparer penge på benzin og skåner miljøet. Det er en effektiv og nem måde at gøre en forskel på!