I en verden, hvor vi har opdaget, at alting kan fås billigere et sted, hvis bare vi leder længe nok på internettet, kan det være svært at få sig selv til at bruge penge på ting, som virker unødvendige. Det kan f.eks. være forsikringer, som mange har en opfattelse af er et sikkerhedsnet, de aldrig får brug for. Derfor vil mange helst ikke bruge for mange penge på deres forsikringer, for hvis de aldrig får brug for forsikringsselskabets hjælp, så har de i stedet “spildt” en masse penge. Det samme gør sig gældende, når man står over for ændringer i hjemmet; de ting, der kan ses, bruger vi gerne mange penge på, men de usynlige ting, eller de ting, der ikke er meget æstetik eller prestige i, dem betaler vi helst ikke for meget for – og i hvert fald betaler vi højst det billigste, vi kan få dem til.

De kedelige investeringer er de vigtigste

Ofte er det dog tilfældet, at de ting, vi ikke rigtig gider bruge penge på, er de ting, der i sidste ende er essentielle for os. Hvem gider måske bruge tusindvis af kroner på MC sikkerhedsudstyr, når man kan bruge pengene på at få en endnu sejere motorcykel? Og hvem gider bruge en formue på benzin, når man i stedet kunne bruge pengene på seje fælge til bilen? Ikke desto mindre er det tit og ofte disse kedelige investeringer, der ender med at gøre den helt store forskel for os. F.eks. kan sikkerhedsudstyret redde liv, hvis du skulle styrte på din motorcykel. Det vil bogstaveligt talt være et spørgsmål om liv eller død, hvorvidt du har brugt penge på godt kvalitetsudstyr. Din bil har måske store, skinnende flotte fælge, men uden benzin kører den ikke ret langt. Det kan måske føles kedeligt at bruge hundredevis af kroner hver gang du tanker, men det er nu engang det, der gør, at du kan køre rundt med dine flotte fælge.

Konceptet penge er relativt, fordi vores motivation for at bruge dem afgør, hvorvidt vi synes, et beløb er dyrt eller billigt, fair eller helt hen i vejret. Får du en regning på 1200 kr. fra dyrlægen, der har reddet din hund, så blinker du ikke med øjnene, du betaler bare, men får du en regning fra politiet, fordi du har kørt en smule for stærkt, så føles det som et kæmpe beløb og de sureste penge nogensinde.