Hvem siger, at modetøj kun er for kvinder i small? I dag er der kommet meget mere fokus på, at former er okay. Modebranchen har også de sidste par år fået øjnene op for, at også store kvinder vil have moderne og stilfuldt tøj til alle situationer. Derfor er udvalget af moderigtigt tøj i de store størrelser steget markant de senere år.

Men desværre er det stadig svært at finde plussize-tøj lokalt i butikkerne. Du kender nok til det at gå fra den ene butik til den anden uden at kunne finde noget i din størrelse. Det kan være frustrerende og ødelægge shoppingturen. Og hvis du endelig finder en butik med tøj, der passer i din størrelse, passer figuren ofte slet ikke, eller det er tøj, der var moderne for en menneskealder siden.

Det synes vi hos Butik Rikke, er en synd og skam, og vi har derfor et stort udvalg af tøj til store kvinder både i vores butik på Samsø og i vores online-butik. Vi mener nemlig, at mode ikke skal være forbeholdt en bestemt tøjstørrelse. Vi har derfor moderigtigt tøj i lækkert design i størrelser op til 56. Vi har bl.a. mærker som Zoey, Zhenzy, Zizzi og Cassiopeia, der er designet helt perfekt til kvinder med kurver.

Tøj der er designet specielt til dig

Vi ved, at plussize-tøj ikke bare er small-modeller skaleret op. Tøj til store kvinder skal designes specielt til de skønne kvinder, som skal have det på. Udtrykket skal være det samme som ved andre størrelser, men snittet skal ligge lidt anderledes. Dermed fremhæver det din figurs fortrin og slører andre træk, så det kommer til at sidde helt perfekt på din krop. Man kan jo godt se smart, moderne og lækker ud, selvom man ikke lige er modeltynd. Så nu er det slut med tøj, der intet godt gør for din figur.

Tøj til alle situationer

Lige meget om du leder efter en ny kjole, bluser, bukser eller noget helt fjerde, så har vi helt sikkert det, du leder efter, i din størrelse og til din smag. Vi har både stilfuldt tøj til arbejde og hverdag og smukke designs til festen. Vi lægger stor vægt på kvaliteten i både design og materialer, men det betyder ikke, at priserne er skruet helt i vejret. Vi mener nemlig også, at moderigtigt tøj skal være til at betale.