Der er forskellige måder at have ondt på. Det kan være smerter, du tydeligt kan identificere, pege på og sige “det er dér, det gør ondt”, som f.eks. en øm skulder, knuder i nakken, spændingshovedpine eller piskesmæld. Så er der også smerter, som ikke er så nemme at identificere og som man ikke kan “vise frem” på samme måde. Disse smerter er de psykiske smerter, som kan opstå i forbindelse med stress, angst, modløshed eller en mental uro, der forstyrrer og breder sig til resten af kroppen.

Disse psykiske smerter bliver desværre mere og mere udbredt, da vi lever i et samfund, hvor hverken fysiske eller psykiske smerter desværre får den opmærksomhed, de fortjener. For rigtig mange – især mænd – kan der gå alt for længe mellem lægebesøgene og derfor ligger der nogle blokader og forstyrrelser, der i alt for lang tid får lov til at gøre ondt, inden de bliver opdaget og behandlet. Det skyldes især, at man føler sig for presset i hverdagen, til at komme afsted til læge eller andre fagpersoner, der kan hjælpe – især hvis det drejer sig om, at der skal flere fagpersoner ind over.

Der findes heldigvis steder, som kan behandle smerter i både krop og sjæl. Tit kan de to ting også hænge sammen; har du ondt i kroppen, kan det påvirke dig psykisk, og har du “ondt i sindet”, kan det påvirke dig fysisk. Det er en sandhed, der især er anerkendt hos holistiske behandlere, men også behandlere, som tager udgangspunkt i en anatomisk tilgang til kroppen, har anerkendt sammenhængen mellem det fysiske og det psykiske, når det kommer til smerter.

F.eks. kan du få en kropsbehandling i Århus hos en kropsbehandler, der netop både kan lindre smerter i kroppen og smerter i sindet. Det er ikke utænkeligt, at der vil dukke flere af disse behandlere op, som anerkender sammenhængen og derfor behandler ud fra den viden, der er på området. Det sikrer dig en behandling, der ikke er domineret af unødvendig kemi og medicin, og der bliver kigget mere på dig som individ og de behov, du har som et helt menneske.