I dag giver mange firmaer julegaver til deres medarbejdere, kunder eller forretningsforbindelser. Det er en fin måde at vise sin taknemmelighed til dem, der har været med til at få firmaet til at blomstre. Men det kan være en meget tidskrævende opgave at vælge årets firmagave. Udvalget er enormt, og derfor er det ofte uoverskueligt at finde den helt rigtige gave til den rigtige pris. Hvilken gave vil glæde mest? Hvad er oppe i tiden lige nu? Og hvordan kommer man lige på den der originale gave-idé?

For at hjælpe dig med dette, har vi hos Langhoff for nylig lanceret Firmagave-Generatoren, og allerede 150 personer har benyttet den. Med kun 3 klik kan Firmagave-Generatoren give dig et kvalificeret bud på en firmagave, der både passer til dit budget og dine præferencer. Dermed behøver du ikke længere sidde i timevis på jagt efter en firmagave og stresse over, at du egentlig havde andre ting at bruge tiden på. For nu skal du blot sætte et par minutter af til det, og så klarer Firmagave-Generatoren resten for dig.

I Langhoff har vi mere end 30 års erfaring med at sælge firmagaver, og vi kan derfor hurtigt og nemt guide dig til den bedst mulige gave. Du behøver ikke selv komme på den geniale gave-idé – det gør Firmagave-Generatoren for dig.

3 hurtige klik

Det eneste du skal gøre, er at svare på 3 enkle spørgsmål: Hvad er dit budget? Hvor mange gaver skal du bruge? Og hvilken gavekategori tror du, vil passe bedst til dine medarbejdere, kunder eller forretningsforbindelser? Skal det måske være dansk design, gavekurve eller elektronik, der skal ligge under træet i år? Ud fra dine svar på de 3 spørgsmål viser Firmagave-Generatoren dig et forslag til en gave med en detaljeret beskrivelse, pris og billede. Nemmere kan det ikke blive.

Gaver til enhver smag og pris

Skal årets gave være en Hammershøi-kande eller en Lyngby-vase? En Kay Bojesen-abe eller en bluetooth-højttaler? Eller måske skal det være en popcornmaskine eller gavekurv? Der er gaveforslag til ethvert budget og enhver smag.

Så hvis valget af firmagave skal gå lidt hurtigere i år, så se mere om vores firmagaver og prøv Firmagave-Generatoren her. Så får du mere tid til alt det andet.