Det kan være svært at finde rundt i, hvad man som menneske må og ikke må spise, hvad der er – og hvad der ikke er – sundt. Den ene dag er det sundt at spise æg, den anden dag skal vi fylde os med proteiner, den tredje dag er det sundt med et glas rødvin i ny og næ, mens det den fjerde dag pludseligt bliver farligt både at spise æg, for mange proteiner og drikke rødvin. Det er ikke til at finde rundt i den menneskelige ernæring – og det samme gør sig gældende for mad til vores firbenede ven hunden.

Der findes masser af gode råd, tips og tricks til at sørge for den rette ernæring for hunde derude, men de spænder så vidt, at det kan være svært at gennemskue, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Nogle fodrer med råt kød, fordi de mener, det er det sundeste og mest naturlige for hunden. Nogle fodrer kornfrit, fordi de har hørt, det kan føre til allergi hos hunden, at fodre den med kornholdigt foder. Så er der også de, som mener, hunden skal spise det samme, som de selv gør, så de fodrer den med resterne af deres egne kartofler, broccoli, frikadeller og sovs.

Spørg din dyrlæge til råds

Det sikreste valg, når man skal vælge foder til sin hund, er, at man spørger sin dyrlæge, hvad de anbefaler. Det kan nemlig afhænge af hundens race, størrelse, alder og generelle helbred, derfor er det heller ikke nemt at finde rundt i. Hvis din dyrlæge så oven i købet har fulgt din hund fra den var hvalp, så vil de også kunne give en helhedsvurdering, når det kommer til, hvilken slags foder, der er det rette til lige netop din hund.

Et mærke, der dukker op i hundefodersnakken igen og igen, er Hill’s Science Plan. Det er et mærke, som rigtig mange dyrlæger anbefaler, fordi det netop er udviklet af dyrlæger og derfor indeholder de vitaminer, mineraler og næringsstoffer, som din hund har brug for. De har oven i købet valgt at specificere foderet, så man kan vælge forskelligt foder afhængigt af race, alder og eventuelle sygdomme eller skavanker. Det sikrer, at din hund får lige netop det foder, der passer til den. Derudover er Hill’s foder også nemt at få fat i og til at betale, hvilket gør det til et foretrukket foder for mange.