Har du i den senere tid oplevet problemer med emballeringen af dine produkter, så kan det være på tide at afsøge nye praktiske løsninger. Det koster på længere sigt alvorlige minustal på bundlinien, når ens produkt enten går i stykker under transport, ude i butikken eller når den skal præsenteres for kunden. Hvis du oveni også løbende får negative tilbagemeldinger i forhold til pakning og opbevaring af produktet, fordi emballagen på den ene eller anden måde er for skrøbelig, for pladskrævende eller uhåndterlig, så kan du helt sikkert spare både penge og besvær, hvis du undersøger mere effektive og kvalitetsorienterede løsninger.

Du bør først og fremmest alliere dig med specialister i plaststøbning, som har flere års ekspertise og erfaring inden for området, og som ikke giver dig halve løsninger. Der findes i dag et overvældende mængde af materialer i forbindelse med sprøjtestøbninger til emballage. Hvert materiale har hver sine fordele og styrker, når det kommer til beskyttelsen af produktet, det praktiske forbrug af produktet såvel som præsentationen ude i butikken hos slutkunden.

Som producent til butikker, hvor din vare skal præsenteres ved enten ophæng eller opstilling i æskeindsats, kender du til problemstillingen ved modsætningsforholdet mellem det praktiske og det æstetiske ved emballagedesignet. Den praktiske side er selvfølgelig – emballagen må beskytte produktet og skal være til at håndtere for kundens butikspersonale såvel som slutkunden, men emballagen skal så sandelig også have en solid æstetisk tiltrækning, så slutkunden får øje på varen.

Med en sprøjtestøbning i plast, som er særligt designet med disse to parametre for øje, går du ikke galt i byen. Det er det værd at opsøge specialister, der målrettet kan finde den perfekte løsning, fordi de både har den nødvendige kunnen, omfattende erfaring inden for sprøjteteknikker og materiale – og ikke mindst de maskiner, der skal til for at levere ambitiøse, flotte og holdbare resultater.

Er du producent af forbrugsgoder, som slutkunden ikke kommer i direkte kontakt med, kan emballeringens praktiske sider derimod vægtes højere. Her skal du selvfølgelig holde pejlingen efter dine kunders tilfredshed med produktet: Oplever de tab i forbindelse med transport eller er der problemer med oplagringen og opbevaringen af produktet, bør du også overveje om et nyt praktisk design af emballagen vil kunne mindske disse tab.

Er det derimod det daglige forbrug af produktet, som kunderne oplever besvær med, så tøv ikke med at spørge ind til disse udfordringer og få konstruktiv feedback. Intet vil være værre end at miste en god kunde, som er tilfreds med produktet i sig selv, men som så at sige mister tålmodigheden i den daglige brug, fordi emballagen driller. Sørg derfor for at spørge grundigt ind til tilfredsheden med både åbne-lukke mekanismer, materiale (er det for blødt, hårdt eller på anden måde uhåndterligt), hvordan emballagen harmonerer med den praktiske brug og opbevaring, osv.

Det kan virkelig betale sig at have styr på emballagen – og har du fundet nøglen til, hvad der fungerer for både dig og dine kunder, så er du to skridt foran i forhold til konkurrerende producenter.