Så du har lige fået din nye motorcykel og nu skal du ud og lufte maskinen i det gode danske sommervejr, til det har vi her en liste af det MC sikkerhedsudstyr vi anbefaler du anskaffer dig inden da.

Hjelm

Først og fremmest har vi sikkerheds hjelmen. Hjelmen skal være EU sikkerhedsgodkendt som du ser ved at den har et CE mærke. Derudover skal den også være en fullface hjelm.

Jakke og bukser

Som udgangspunkt vil vi altid anbefale at du anvender lædertøj, i visse kursus tilfælde tillader nogle arrangører dog at det kan være textil. Af sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt at bukserne og jakken kan lynes sammen.

Undertøj

Du er selvfølgelig selv herre over hvad du tager på, vi vil dog anbefale svedtransporterende undertøj da det vil gøre det nemmere at komme ud af lædertøjet, når det er varmt og svedigt her i sommervarmen.

Handsker

Vi anbefaler at du altid anvender læderhandsker, og for at få det bedste ud af dem må det gerne være nogle du har brugt i noget tid. Dette vil sikre dig at de sidder bedre og derved giver dig en forbedret føling med maskinen.

Rygskjold

Sammen med hjelmen udgør rygskjoldet det vigtigste sikkerhedsudstyr. Rygskjoldet skal ligesom hjelmen være CE godkendt. Rygskjoldet skal beskytte dig fra halebenet og op ad hele rygsøjlen. En god ting at gøre vil være at justere på det efter de første par gange så du sikrer dig at det sidder godt og ikke generer nakken.
Nogle jakker kommer med rygskjold og vi anbefaler at du tager dette ud da et separat rygskjold fungerer bedre.

Knæ-sliders

Knæ-sliders vil du med stor sandsynlighed ikke få brug for de første par ture, men de er gode at have når du har fået noget mere erfaring.

Støvler

Dine støvler skal også være CE godkendte da de er med til at give noget ekstra beskyttelse til anklen.

Når det kommer til meget af sikkerhedsudstyret her så hænger prisen og kvaliteten ofte meget tæt sammen og vi anbefaler derfor at det er et punkt hvor du ikke holder dig for meget tilbage. Som motorcyklist er du mere udsat i eventuelle ulykker og sikkerhedsudstyret er en meget vigtig del der kan være med til at rede liv.